jamen hov!

hvad skete der lige der. Blev bloggen sort? Det tror jeg nok den gjorde!
Betyder det at jeg begynder at blogge igen. Det tror jeg desværre ikke at det gør. Jeg ville gerne, teoretisk set set, for hvis jeg nu VIRKELIG gerne ville, er det jo for bare gøre det. Men det skal du altså ikke regne med at jeg gør, ikke sådan rigtig i hvertfald.

Kan man være mere vattet i udmeldingen? Næppe.

Træt af brun og tillyke

Jeg ved godt at dette er langt fra den designmæssige diamant af et layout , som jeg havde tidligere lovet at lave her på bloggen. Men jeg orker det sgutte, jeg orker knap nok at blogge. jeg er doven og lidt ligeglad med blog for tiden. Dog ikke så ligeglad at jeg ikke ken blive træt af brun, så derfor er den nu hvid.

For at fejre den hvide blog, og ikke mindst min føs'da' på lørdag, har jeg købt mig et spejlrefleks kamera. Jamen er det ikke dyrt, tænker du.. jo, men jeg har heldigvis masser af penge. Her er det så Nikon D40. Fint ik! Tilykke til mig, og ikke mindst mange tak. Det var næsten alt for meget!


Og til de mange misundelige og væmmelige mennesker som mener at det er et idiotkøb, og at et kamera fra Canon er det eneste rigtige, vil jeg blot sige: Husk nu endelig at glæde dig over at du IKKE ejer har et Nikon D40, næste gang du igen tager billeder med din fine mobil med fotolys. Du er for nærig til selv at købe et Canon, men forholder dig åbenbart stadig retten til at rakke ned på andre, som dog trods alt investerer i ordentligt fototøj, fremfor en 3megapixel mobil og lommecybershot fra Sony. Og har du allerede et Canon... Så er du jo bare en heldig rad. Med mange penge.

her er et billede skudt med nikon D40


og her med Canon.


Kan du se forskel? det kan jeg heller ik, så luk arret. Det er et fint køb og jeg elsker det allerede (selvom jeg først får det torsdag)

50% sund 50% amerikaner

Det en rigtig god ide at løbe en tur en gang i mellem, så det gør jeg. Det er især sundt for mit til tider stressede hovede, men min blege stadigt voksende øltopmave vil helt sikkert også nyde godt af kilometerne. Jeg er netop kommet hjem fra en sådan løbetur, endda en med ekstra gas. Desværre er køleskabet tomt eftersom Birgitte ikke er hjemme, og jeg må tage til takke med et lidt ærgerligt weekends-tømmer-mands-måltid fra fryseren.

Det ser sådan her ud:


Og så var det vist lidt om sonst med den løbetur...

En naturlig balance

Det er ikke løgn, når kloge hoveder siger at naturen holder sig selv i balance. Dælme om ikke en lille, og i øvrigt ganske rar, pige tilbyder mig en kiks i dag på vej hjem i toget, helt umotiveret. Herefter blev vi ret gode venner, og havde Luca, som pigen hed, været en 22-23 år ældre var vi helt sikkert blevet facebook buddies. Det er ikke noget jeg finder på, det skete virkelig. En eller anden derude må mene at jeg virkelig fortjente den kiks. Tak for det.

anbefalinger og en kiks jeg gerne ville have haft

Jeg har været væk længe, og hvad har jeg dog brugt tiden på?
Alt muligt, er mit bedste svar. Nogle ting har dog skilt sig væsentligt ud fra mængden, ved at være ikke mindre end henrivende. Så her er listen over ting, som jeg har haft stor glæde af for nyligt, og derfor vil anbefale at du også prøver.

(vilkårlig rækkefølge)

1. Mælk, helst minimælk
2. Medarbejderudviklingssamtaler hvor man bliver rost og får mere i løn.
3. Smagsprøver på pizza i Føtex
4. Ratatat – spøjs musik som opstod efter et orgie med en Amiga500, et hiphopbeat, elektronisk musik og en flaske Psang Ambon
5. Sidde i solen på Odense stadion og tygge i en velpropotioneret og velgrillet borgmesterpik med tilhørende senpf und ketchup
6. Ovenstående igen, denne gang dog mens der rent faktisk spilles en fodboldkamp.
7. Købe en Xbox360
8. Sælge dit gamle lort du aldrig bruger på nettet. Det giver hurtig mammon, og luner på kistebunden.
9. Bidro - Røvdyre vitaminer som angiveligt er bidronningers foretrukne, deraf navnet, fyldt med... sundhed.


Ps. Mens jeg skriver dette indlæg sidder jeg i toget på vej til KBH. Damen ved siden af spiser nogle kiks som ser jævnt gode ud - og jeg er sulten! Måske hun læser dette over min skulder og byder en, det er hvert fald min plan...

...Der er nu gået ti minutter, og øv, damen bød IKKE en kiks, og hun havde ellers ret så mange. Hun åd derimod alle sammen selv, uden at trække vejret! Det er tarveligt synes jeg. Faktisk synes jeg at hun er en idiot! Nu tænker du måske, at det er lidt risky at omtale hendes manglende sans for medmenneskelig og hendes glubske nærmest dyriske indtagelse af fødevarer her i indlægget, eftersom hun med største lethed kan læse med. Men jeg er komplet ligeglad, for gør hun det, så bekræfter hun jo blot min teori om, at hun foruden at være helvedes nærrig, også er et dårligt menneske som snager i andre folks personlige sager. Jeg ville virkelig gerne ha snagt de kiks.

Kan, kan ikke...

CANNES! Yes sir. Jeg skal til Cannes! Hvor er det, og hvad skal du lave der tænker du.

1 – det er i Frankrig
2 - jeg skal se på reklamer, fine reklamer.

Cannes afholder hvert år ”Golden lions”, som er reklamebranchens svar på Oscaruddelingen, og der skal jeg alstå hen. Det bliver allerhelvedes dyrt, men formenenligt ditto inspirerende. Jeg glæder mig. Og det burde du også gøre, for hvem ved, måske for du et postkort.

Brun på den brune måde

...og lidt orange. Nu hvor endelig er kommet igang med bloggen igen, skal den også have en nyt udseende. Det er dog lidt mere besværligt end lige først antaget, og da jeg hellere vil spile xbox360 end skrive kode, har jeg valgt brunhed til at symbolisere (den sikkert meget lange) mellemfase fra lort til diamant. Ha' det brunt så længe

Sportspølsen

• et par sko str. 36-41
• håndklæde
• et par shorts
• T-shirt
• rene sokker
• shampoo
• rene underdrenge
...og for nogle, astamaspray

• Plus evt. årstidstillæg: Lange bukser, langærmet trøje, hue og handsker

Nu tror du måske, at jeg er på vej til OL i Beijing, og at at dette er min huskeseddel. Men nej, det er det ikke. Joachim B. Olsen tager med alligevel, så det projekt belv droppet. Et projekt som har intet med dette indlæg at gøre.

Ovenstående er en liste hentet fra min barndom, og fra de urimeligt kedelige, med desværre obligatoriske gymnastiktimer.
En gang om ugen skulle vi poder stå ret i kommuneskolens sursvedslugtende, ribbebefængte og højt-til-loftet-men-stadig-alt-for-få-kvadratmeter af en sadistlegeplads - gynmastiksalen. Jeg tror næppe at den rektangulære dødsdrom lever op til EU's nutidge krav og sikkerhed og god børneopdragelse. Gymnastikslaen var for os børn hvad Colluseum var for gladiatorerne, et sted der emmede af blod og død, men som samtidig dig chancen for at blive tiljublet af pøblen, eller hånet noget så vederstyggeligt af selvsamme. Man lærer hurtigt at der er stor forskel på, at være ham der uddeler blodtud i stikbold, fremfor at være tåben der griber bolden med næsen, og med vand i øjnene skriger på mor, mens læreren nervøst bærer en til omklædning (Sjovt skulle man altid bæres - "skide være med hvor du har slået dig, det vigtigtste er, at du ikke rører gulvet de næste par munutter" synes gymnastiklæreres ufravigelige mantra at lyde).


Gynmastiktimers gru fører mig af omveje til indlæggets egentlige pointe, nemlig tasken, hvori det enorme beklædningsarsenal befandt sig - Sportspølsen! Snørresækken, intersportposen eller bare gynnastiktasken. Kært barn har mange navne, men der findes unægelgt kun én sportspølse. En lille latterlig firkantet pose i en skrigende farve med et intersportlogo på siden og to snore i hver side, som både fungerede som lukkemekanisme og som stropper (stropper som iøvrigt var umulige at få lige lange). Det er mig stadig en gåde hvordan i hele hule helvede vores forældre fik plads til at det lort i så lille en taske? Var tasken fra fabrikantens side forsynet med et sort hul tilsvarende dem der findes i rummet, eller fulgte der en Gameboyen med Tetris til de voksne med i købet, så de kunne lære at pkke optimalt? Det var et sandt mirakel og en ligende maksimal udnyttelse plads er ikke set siden.

I dag ville jeg vil ikke engang kunne få plads til mit håndklæde eller bare enklet sko i tasken. Og mine arme vile sandsynligvis ryge af, hvis jeg forsøgte mig med at smide tornysteret på ryggen, for allerede som barn skar stropperne sig i godt ind i kødet. Nu er jeg voksen, og har derfor en sportstaske som nemt kan rumme Ærø. Det er pisseirriterende at slæbe rundt på , men når sporttøjs samlede åbenbart udvikler sig expotententielt med alderen og min mor ikke ikke længere gider pakker den for mig, så er der ikke rigtig nogen vej udenom.

ps - Hvis nogen har et billede at tasken modtages det med kyshånd,
eller i hvertfald et tak.

Syg og doven

I dag er jeg syg, og det har jeg faktisk været et par dage. I tiden før jeg blev syg, har jeg været frygtelig doven. Det er også derfor at min blog er gået død. Egentlig ville jeg have fyldt dig med dårlige undskyldninger om travlt på arbejde, skriveblokering og slidt tastatur, men det ville være løgn - bortset fra det med arbejdet. Men det kan jeg heller ikke bruge som reel undskyldning, for jeg har jo lige haft ferie, og i dag er jeg syg, så der er arbejdet heller ikke i vejen, og hvor der er vilje er der vej (og lyst til at blogge)

Hvad jeg prøver at sige er; min blog er ikke død for evigt. Jeg vender tilbage når lysten til at slå på tasterne atter melder sig. Og det gør den, jeg har allerede en del noter liggende til fremtidige indlæg. Jeg er blot inde i en såkaldt kunsterisk pause. Skal vi ikke aftale at jeg vender tilbage inden maj? Ok, så siger vi det. Senest første maj, kører bussen igen jævnligt på Hr.Pedersen.blogpot.dk. Nu er der endelig hul igennem igen.

Ses røvhuller :)

Reklamekongen

Jeg er netop, sammen med Tue, blevet shortlistet til YCCA. Hvad fanden er er YCCA? Det er såmænd Young Creative Circle Award, tidligere kendt som guldspiren, og en af de mest populære reklame awards i bette danmark. Tue og jeg har for en tid siden brugt en weekend på, at at få unge mennesker til at bruge kondom når de parrer på kryds og tværs. Om det er lykkedes kan du jo selv bedømme.

Numero uno (som ikke blev nomineret) Og ja, den er skæv - men det er kun her på bloggen, og jeg gider ikke rette det.


Numero dou (som er shortlistet) (det betyder at den stadig er med i konkurrencen,kære mor)


Tak til Jimbo for at stå model, og Nick for det fine foto. Og til Tue og mig for være så dygtige!

Egentlig en lidt træls konkurrence, da vi vandt for selvsamme koncept sidste år(kan ikke lige finde annoncen,men smider den op ved lejlighed). Vi vinder nok ikke igen, desværre, og går hermed også glip af en tur til Cannes, hvilket er lidt en federe præmie en gavekort til kondomerriet, en luset frisør og Panduro Hobby i Rosengårdscenteret, som vi vandt sidst. Men som man siger: den der vinder sidst, vinder bedst.